Lysten til at få en butik, sælge et eller andet produkt og komme ud over stepperne er der. Det at bestemme selv, og lave sin egen succes tiltaler mig. Men tanken om alt det arbejde, der skal lægges bag det, og den træthed der breder sig til kroppen, gør ikke.
Jeg har ikke lyst til at skulle sige nej til noget, og jeg har ikke lyst til at fravælge familie og venner for et egoistisk projekt, hvor udbyttet er penge.
Men efter at have set programmet "sådan er danskerne", bliver jeg i tvivl. For hvor er viljen og den innovative ildsjæl, der får alle ender til at mødes?
Udlændinge der fortæller om danskerne, som er tilfredse med middelmådighed. Der er tilfredse med, at være lønmodtagere, at leve uden risiko, og arbejde lige akkurat nok.
Er det godt nok?

Nu starter jeg snart på RUC. Der skal alle kræfter sættes ind på at vinde. På at ville være god, og ikke bare god nok. Hvorfor er det sejt ikke at lave lektier i Danmark? Hvorfor bliver der set ned på dem der stræber?
Det er svært, og jeg kommer ofte til det selv. For det er sådan det er. Man skal ikke stikke snuden frem, og folk elsker at høre om nederlag, frem for personlige sejre.
Janteloven lever i bedste velgående. Skal jeg kæmpe i mod?
Nå men ud over at filosofere over min arbejdsmoral (som er virkelig dårlig lige nu) så laver jeg stadig fantastisk mad.
Denne gang har jeg afprøvet opskriften på en chokolade-cheesecake. Forfærdelig god!
Opskriften kommer fra bogen: Vild med Chokolade, ligeså billedet.
Cheesecake med chokolade

Det skal du bruge200 g smør
2½ dl sukker
1 tsk vaniljesukker
3 dl hvedemel
1 dl kakao
Smør til formen
Fyld:
200 g mørk chokolade 70%
300 g friskost, f.eks. Philadelphia
3 æg
½ dl sukker
1 tsk vaniljesukker
2 dl piskefløde
2 spsk kold espressokaffe eller stærk kaffe
Pynt:½ spsk kakao
Sådan gør du
Kør smør, sukker, vaniljesukker, hvedemel og kakao sammen til en jævn dej. Kan gøres i foodprocessor eller med blender. Det er lækrest, hvis sukkeret bliver kørt ud.
Læg bagepapir i bunden af en springform, diam. 24 cm, til din cheesecake og smør kanterne. Hæld dejen i, glat overfladen og stil formen i køleskabet.
Sæt ovnen på 175 grader.
Hak chokoladen til din cheesecake og smelt den i mikroovnen. Dette gøres bedst i 30 sekunder af gangen, hvorefter der røres i den.
Bland friskost, æg, sukker og vaniljesukker sammen til fyldet til cheesecake. Tilsæt den smeltede chokolade, fløde og kaffe og rør det til en jævn masse.
Tag formen ud af køleskabet og hæld fyldet til din cheesecake ud over dejen.
Bag din cheesecake midt i ovnen i ca. 55 min.
Tag den færdigbagte cheesecake ud og lad den køle af. Sæt den afkølede cheesecake i køleskabet og lad den stå et par timer. Sigt kakao over din cheesecake med chokolade inden servering.
Den er virkelig god. Så god, at jeg var nødt til at sende den væk :) God bagning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar